Bliver jeg skadet fordi jeg spiser for lidt?

Det kræver store mængder energi at spille fodbold – særligt hvis du træner flere gange om ugen. Der er derfor en risiko for, at man ikke får spist det der skal til for at opretholde optimal præstation og minimere risikoen for fodboldskader.   

Ernæringsmyter er medvirkende årsag til at al for mange atleter (på elite og motionsniveau) får et dårligt forhold til mad og krop. Myter som “man skal undgå kulhydrater” og “du bør altid træne på tom mave” kan have negative konsekvenser for både sundhed og præstation.

 

Relativ energimangel i sport (REM-S)

 

REM-S er et syndrom der opstår, når energiindtaget bliver for lavt til at understøtte de funktioner i kroppen, som er involveret i at opretholde optimal sundhed og præstation. REM-S opstår når forskellen mellem energiindtag og energiforbrug er blevet for stor.

Hvordan opstår REM-S: 

– Misforståede madvaner

– Energiindtaget sættes for langt ned pga. ønske om vægttab

– Når træningsmængden sættes betydeligt op, uden at energiindtaget øges

– Spiseforstyrrelse

Atleter, der viser tegn på underernæring, er ikke nødvendigvis undervægtige eller har unormal lav fedtprocent. Dette skyldes metaboliske tilpasninger, herunder nedsat hvilestofskifte. Dette kan betragtes som en overlevelsesmekanisme, hvor kroppen arbejder for at bevare balancen. Men det er på bekostning af en lang række fysiologiske faktorer.

 

Hvad sker der med kroppen, hvis du spiser for lidt

 

Risikoen kan bl.a. være nedsat udholdenhed, nedsat træningsrespons, øget risiko for skader (overbelastning og muskelskader), nedsat muskelstyrke, irritation, nedsat koordination og koncentration, nedsat immunforsvar, udeblivelse af menstruation og i slemme tilfælde knoglebrud. Se nedenstående figur.

REM-S er ikke nemt at diagnosticere, da symptomerne kan være svære at opdage. Bl.a. fordi REM-S ikke nødvendigvis medfører et vægttab. Derfor bør man ved mistanke om for lav energitilgængelighed, kontakte en sportsdiætist, som kan jeg hjælpe med en balanceret kost.

 

Minimer risikoen for skader med en personlig kostplan

Oplever du problemer med at opretholde høj træningsintensitet over hele ugen, oplever du uønsket vægttab eller har du svært ved at opbygge større muskelmasse? Design din egen kostplan, så du kan får mere ud af dit fodboldtalent og minimere risikoen for fodboldskader. Du vælger maden, vi viser dig mængderne, så du nemmere kan opnå dine mål. 

Design din egen kostplan

 

Skrevet af:
Katrine Nyholm
Cand. Scient. i idræt og sundhed

 

Kilder:
The IOC consensus statement: beyond the Female Athlete Triad–Relative Energy Deficiency in Sport (RED-S). Link til artikel

Misunderstanding the Female Athlete Triad: Refuting the IOC Consensus Statement on Relative Energy Deficiency in Sport (RED-S). Br J Sports Med 2014; 48:1461-1465 Loucks AB.

Energy balance and body composition in sports and exercise. J Sport Sci 2004:22:1: 1-14.

 

Læs også: Kan koffein virke præstationsfremmende